CEJ Ejendomsadministration er en af Danmarks førende aktører inden for professionel ejendomsadministration og har indgået et samarbejde med Propbinder for at optimere opgavestyringen af kundernes omfattende ejendomsporteføljer.
Samarbejdet har til formål at løfte beboeroplevelsen endnu mere. Propbinder samler beboerkommunikation, opgavestyring og leverandørhåndtering, samtidig med at platformen samler ejendomsdata og gør det tilgængeligt på tværs af afdelinger.
CEJ har testet platformen på en større portefølje med god succes. Om valget af samarbejdspartner udtaler Mads Blomgreen, der har været ansvarlig for implementeringen af Propbinder i CEJ Ejendomsadministration:
”Det har været afgørende for os at finde en samarbejdspartner, der lever op til vores høje krav til kvalitet og service. Samtidig har det været vigtigt, at platformen er gennemtestet og fuldt funktionsdygtig – både hos os og hos andre aktører.
Med Propbinder har vi fundet en platform, der gør os i stand til at forbedre beboeroplevelsen og styrke samarbejdet med vores leverandører. Det matcher vores ambition om at være blandt de førende, når det kommer til kvalitet og til at levere en god service overfor vores kunders lejere," fortæller Mads Blomgreen.
Propbinder bidrager til en mere effektiv driftshåndtering, og tilbyder et samlet overblik med opgaver på en ejendom og rekvireringer hos leverandørerne. Med platformen er det nemt at følge op på vedligeholdelsesopgaver og serviceanmodninger.
Propbinders AI-teknologi kan automatisk slå op i relevante dokumenter – som ejendommens håndbog og lejekontrakter – og dermed sikrekonsistent og faktabaseret kommunikation.
"Det er en markant milepæl for Propbinder at kunne byde CEJ Ejendomsadministration velkommen som kunde. Vi ser frem til samarbejdet og til at understøtte CEJ’s arbejde gennem vores platform. Når vi kombinerer teknologiske løsninger med en klar strategisk retning, skaber vi et stærkt grundlag for at forbedre processer og levere værdi for både beboere og ejendomsejere," fortæller Kim Andersen, kommerciel direktør i Propbinder.
CEJ Ejendomsadministration er blandt Danmarks største ejendomsadministrationsselskaber med over 275 medarbejdere og kontorer i både København og Aarhus. Virksomheden administrerer mere end 1.650 ejendomme for både private foreninger og investorer og har landsdækkende aktiviteter.
Selvom CEJ er blandt de største i branchen, er det kvalitet, stabilitet og evnen til at skabe værdi, der definerer virksomhedens tilgang. En kombination af høj kundetilfredshed og en stabil medarbejderstab har gennem flere årtier været en afgørende faktor i den kontinuerlige vækst.
Med et stærkt værdigrundlag og mange års erfaring leverer CEJ ansvarlig og professionel ejendomsadministration med fokus på langsigtede relationer og driftssikkerhed. Du kan læse mere om CEJ Ejendomsadministration HER.
Propbinder er en danskudviklet ejendomsplatform medhovedkontor i København og er Danmarks førende platform inden for lejerkommunikation, opgavestyring, ejendomsdrift og leverandørstyring.
Propbinder er en specialiseret, AI-drevet platform, der effektiviserer og moderniserer både ejendomsdrift og administration. Løsningen centraliserer ejendomsdata og samler lejerkommunikation, opgavestyring, leverandørsamarbejde og Real ESG-rapportering i én intuitiv og digital platform. Alt er samlet ét sted – enkelt, effektivt og skalerbart.
Platformen er udviklet til at styrke hele organisationen: Fra driftsafdelingen, der får bedre overblik og handlekraft, til administrationen, som får mere strukturerede processer, automatisering og datadrevet indsigt.
Med over 150.000 administrerede lejemål i Danmark er Propbinder i dag en af branchens førende digitale partnere og bidrager til smidigere arbejdsgange, højere servicekvalitet og bedre lejeroplevelser – på tværs af ejendomsteams, ledelse og økonomifunktioner.