Den 16. og 17. januar 2025 løb årets ESG-event af stablen i henholdsvis København og Aarhus, hvor branchens førende aktører samledes for at drøfte fremtidens ESG-løsninger, digitale muligheder og de stigende krav til bæredygtighed og ESG-rapportering.
Propbinders CCO, Kim Andersen, deltog som oplægsholder på årets ESG-event. Her viste han, hvordan Propbinders platform gør ESG-rapportering lettere og mere effektiv for ejendomsejere og administratorer. Ved hjælp af data fra bl.a. Resights og comundo kan brugerne hurtigt generere ESG-rapporter og følge udviklingen år for år.
"Det var fantastisk at se den store interesse for vores løsning. Vi fik mange positive tilbagemeldinger fra deltagere, der oplevede, hvor nemt og tidsbesparende ESG-rapportering kan være med de rette værktøjer og integrationer." Kim Andersen, CCO, Propbinder
Eventet blev faciliteret af PropTech Denmark, som er en vigtig nøgleaktør i at drive innovation og digitalisering i ejendomsbranchen.
"ESG og digitalisering er ikke længere fremtidens udfordringer – de er nutidens krav. Med øgede forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og investorer åbnes der samtidig op for helt nye muligheder: nye indsigter, nye arbejdsgange og udsigt til både øget værditilførsel og større besparelser." Michael Ambjorn, CEO, PropTech Denmark.
Resights og comundo var blandt de virksomheder, der delte deres ekspertise om indsamling af ESG-data. Resights viste, hvordan automatisering af ejendomsdata kan forbedre beslutningstagning og sikre rettidig ESG-rapportering, mens comundo præsenterede deres løsninger til præcis registrering af energidata.
"Præcise og pålidelige data er fundamentet for effektiv ESG-rapportering. Vores fokus er at skabe en løsning, der ikke blot letter processerne, men også sikrer værdifuld indsigt og gennemsigtighed for alle aktører i branchen."– Sverre Dueholm, CEO, comundo
"Automatisering af ESG-data er afgørende for at sikre præcis og rettidig rapportering. Vores fokus er at muliggøre effektivitet og bedre beslutningstagning, og vi glæder os over at kunne bidrage med data til at fremme den bæredygtige udvikling i branchen." Lars Horsbøl Sørensen, CEO, Resights
Med inspirerende oplæg, engagerede deltagere og værdifulde netværksmuligheder blev årets ESG-event en stor succes. Propbinder ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet om fremtidens ESG-løsninger.
Tak til alle deltagere, partnere og arrangører for to inspirerende dage.